Svin/Mink


En af LINDS visioner er, at være leverandør af kvalitetsprodukter, der forbedrer sundhed og indtjening. Vore leverandører er udvalgt med omhu, for at sikre, at de kan matche LINDS høje kvalitetskrav.
Samtlige produkter er efterfølgende afprøvet i praksis, så vi opnår et indgående kendskab til muligheder og begrænsninger i de enkelte produkter. Dette gør, at vi i samarbejde med vore kunder, kan finde frem til de produkter, der passer bedst til de udfordringer, der er på den enkelte bedrift.

Svineproducenter

Til svineproducenter har vi sammensat et foderprogram, som bl.a. indeholder smågrisefoder i müsli- eller pilleform og koncentrater til hjemmeblandere. Det indeholder også vores somælkserstatning, der er helt unik, hvad angår smag og holdbarhed i opblandet tilstand. Disse produkter er alle produceret i England af råvarer på højeste kvalitetsniveau.

Produkterne BenzoLiin og MyreLiin sælges nu som flydende tilskudsfoder, og dermed undgår man en HACCP godkendelse. Det er meget populære produkter, hvis der er problemer med vådfodringsanlægget mht. lawsonia og salmonella ved smågrise og slagtesvin. Akut tarmblødning hos søerne kan produkterne også være med til at reducere.

FODERPROGRAM TIL SMÅGRISE          FOKUS PÅ SKULDERSÅR

Minkavlere

Ved siden af det sortiment vi tilbyder svineproducenterne, har vi sammensat et mindre sortiment, der specifikt vedrører sundhed og trivsel hos minkene.

Vi har et komplet sortiment af automatsprøjter og kanyler til injektion, samt alt til rengøring og desinfektion. Derudover kan vi tilbyde effektive midler mod lopper og andet utøj (Pulvex og Dimilin). Vi har også diverse vitaminer og energitilskud. Disse er særligt interessante op til parringstiden, og tæverne kan også have brug for et ekstra tilskud af såvel vitamin som energi under diegivningstiden.
 
Flueplagen ved en minkfarm kan være meget stor, og her tilbyder vi et meget bredt sortiment. Vi har bla. Neporex til bekæmpelse af fluer på larvestadiet. Trinol Flue-middel og Danadim til forstøvning og Agita til påsmørring. Derudover kan vi tilbyde biologisk fluebekæmpelse i form af Miljø fluer, som især har vist sig særligt effektive i gylletanken.

Forbrugsartikler til kantine og personale er naturligvis også en del af vores sortiment, ligesom vi har et stort udvalg af bla. beklædning og rengøring.
Forbrugsartikler til kantine og personale er naturligvis også en del af vores sortiment. Vi har et stort udvalg i bl.a. beklædning, rengøring og kantinevarer.
LINDS AS  |  Blüchersvej 3  |  7480 Vildbjerg  |  99 92 02 33  |  CVR: 21 90 66 89  |  mail@linds.dk